Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Holm: Frit fald i 5 min. kostede

Webredaktør, udgivet d. 27. februar, 2013

Træner Jesper Holm var glad for 50 minutter men ærgelig over at vi kom håbløst tilbage fra pausen.

Jesper Holm 2012 5Vi taber kampen på 4 minutter og 42 sekunder af 2. halvleg. Vi får lavinen stoppet efter små 10 minutter men der går næsten et kvarter af 2. halvleg inden vi begynder at finde ind i kampen igen. Vi er i frit fald de første 5 minutter efter pausen. Vi spiller egentligt en god kamp i 50 minutter men det hjælper bare ikke noget mod et tophold når vi er så dårlige som vi var lige efter pausen. Vi har jo chancen for at komme tilbage til sidst men vi har bragt os i en situation hvor vi nærmest ikke måtte brænde en eneste chance de sidste 20 minutter.

Set i forhold til Skive kampen er der dog himmelvid forskel. Vi har en langt bedre indstilling i dag og ud over de famøse 5-10 minutter efter pausen spiller vi egentligt ganske godt. Der var mange der bød godt ind i løbet af kampen. John Boye står fint i 1. halvleg og Christian Trans kommer ind og gør det godt de sidste 20 minutter. Michael Pedersen kom langt bedre med i spillet i dag og vi får godt gang i stregspillet med 9 mål derfra.

Der er bare ikke plads til at lave så store fejl som vi gør efter pausen. Vi kan ikke tillade os at forære 5-6 kontra mål væk på få minutter, så bliver det ganske enkelt for svært mod et hold af Tvis kaliber.

Website Security Test