Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ungdomsreferater uge 2 2013

Kirsten B Madsen, udgivet d. 14. januar, 2013

U14 piger AA

Skanderborg 2 – Brædstrup 18-21

Skanderborg holdet skulle møde Brædstrup på hjemmebane – en kamp der meget gerne skulle vindes for at slutte indbyrdes bedst med holdene fra kreds 6. Kampen blev meget jævnbyrdig i 1. halvleg, hvor holdene skiftes til at føre. Skanderborg fik lavet nogle fine indspilninger til stregen og opnår 5 straffekast i 1. halvleg. Begge hold laver en del tekniske fejl, men vi går til pause med en føring på 11-10.
Vi kommer rigtig dårlig fra start i 2. halvleg og Brædstrup scorer de første 3 mål og vi scorer først efter 8 minutters spil. Vi er bagud med 4 mål efter 13 minutters spil – får spillet os tilbage igen og kommer på 17-18, men laver igen alt for mange fejl og Brædstrup får scoret tre mål i træk, hvorefter kampen er afgjort – og slutter med et resultat på 18-21.
Rigtig ærgerligt nederlag, da vi laver alt for mange tekniske fejl.
Målscorere: Amanda Nørgaard 7, Alberte Frederiksen 5, Louise Hansen 2, Helene Andersen 2, Amalie Hammer 1, Sofie Sletskov 1

 

U12 Pige C :

 Skanderborg 2 – Østbirk IF 2    16-8 (8-5)

Forårssæsonens første kamp i C-rækken torsdag den 10. januar i Morten Børup Hallen bød på en velfortjent sejr til Skanderborg, i en kamp hvor der nok var modstand,- men hvor Skanderborgs piger omvendt havde styr på tingene hele kampen igennem.

 Skanderborg var ikke bagud på noget tidspunkt i kampen og scorede 8 mål i hver halvleg mod Østbirks hhv. 5 og 3 mål.

 I målet havde Signe styr på tingene med mange flotte redninger og i den anden ende passede Østbirks forsvar fint til især Julie og Rønnow der tilsammen satte 12 mål ind. Også flotte mål af Madsen og Cecilia og endelig et mål af Cecilie S., hvor publikum holdt vejret indtil bolden endeligt trillede forbi fødderne på Østbirks målmand til stillingen 5-2.

 Der var endvidere et par nye spillere med i truppen, så trænerne nu har god mulighed for at stille med de maksimalt 12 spillere, til de kommende spændende kampe.

 Med så mange spillere på bænken, forstår man også bedre pigernes iver efter at komme på banen, hvilket kostede 2 minutters udvisning til Marie, da hun var kommet ind på banen inden udskifteren var kommet helt ud  – Iøvrigt kunne Østbirk ikke udnytte overtallet og fik ikke scoret, mens Skanderborg var i undertal.

Website Security Test