Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 drenge tabte 1. kamp i ligaen

Kirsten B Madsen, udgivet d. 8. januar, 2013

SHEA logoU18 Drenge Liga                                                                            

UH Esbjerg-Skanderborg Håndbold  35-29 (18-16)

Fortjent sejr til Esbjerg

 Skanderborgs U18 drenge skulle mandag aften spille deres første kamp i ligaen.

Kampen blev en kamp med rigtig mange mål, og specielt Skanderborg havde problemer med at holde Esbjerg fra chancer..
Kampen startede lige, og begge hold scorede næsten i alle deres angreb, dog med Esbjerg i teten. Skanderborg prøvede forskellige forsvarsformationer, men hjemmeholdet spillede klogt og kom til mange gode chancer. Kristian Poulsen i Skanderborg målet havde flere gode redninger i første halvleg, og dette gjorde, at Esbjerg ”kun” scorede 18 mål i første halvleg.. Esbjerg gik til pause med en føring på 18-16.

I anden halvleg skulle Skanderborg stadig bruge mange kræfter for at lave deres mål, mens Esbjerg havde nemt spil i anden halvlegs start. Det betød, at de hurtigt kom foran med en fire-fem mål. Skanderborg havde et par chancer for at komme helt tæt på igen, men de to gange vi havde chancen for at komme på minus 1, blev det ikke udnyttet.. Esbjerg vandt kampen fortjent med 35-29.

Skanderborgs bedste på dagen var de to målmænd Kristian Poulsen og Bertram Obling samt playmaker Kristian Stoklund.

Skanderborgdrengene skal hurtigt op på hesten igen, da de allerede har kamp igen torsdag den 10/1 hjemme mod Bjerringbro. Bjerringbro vandt i deres første kamp med et enkelt mål over Skjern.

Website Security Test