U14 pigerne vandt igen
U14 Pige 2. division
Skanderborg – Haderslev 23-15 (13-7)
Sejr igen til U14
Med en sikker sejr over Haderslev i lørdagens kamp viste Skanderborg endnu engang, at de er et markant bedre hold end Haderslev, samt at efterårets uafgjorte kamp ikke viser de to holds indbyrdes niveau. Med et flot og varieret angrebsspil og et endnu bedre forsvarsspil var der aldrig tvivl om kampens udfald. Fine stregindspilninger, hopskud og kontraløb gav tilskuerne en god håndboldoplevelse i Niels Ebbesen hallen.
Sejren viser, at Skanderborg med fortsat viljestyrke er værdige til en topplacering i 2. division. Forude venter dog to spændende kampe mod Fredericia.
Målscore: Stine Kristensen 8, Rebekka Jørgensen 5, Natascha Kejser 3, Monica Viborg 3, Louise Herskind 2, Signe Kirk 2.