Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 piger tabte de brændte chancers kamp

Kirsten B Madsen, udgivet d. 7. januar, 2013

SHEA logoU18 Piger Liga                               

SK Århus-Skanderborg Håndbold 21-20 (10-15)

De brændte chancers kamp 

Man vinder ikke håndboldkampe, hvis der kun scores fem mål i 2. halvleg.

Og det var, hvad der skete for Skanderborgs U18-piger i den første ligakamp i denne sæson, da holdet søndag var i Skæringhallen for at dyste mod lokalrivalerne fra SK Århus.

Skanderborgholdet kan dog være stolt af et godt og effektivt forsvar, som fik styr på SK Århus-bagspillerne, herunder stortalentet Mette Tranborg, der kun scorede tre mål.

Også Skanderborgs angrebsspil kørte i 1. halvleg, og efter 14 minutter og stillingen 7-7, øgede holdet føringen til 15-10 ved pausen.

Men det var SK Århus, der kom bedst ud til 2. halvleg, som blev de brændte chancers halvleg for Skanderborg. Mindst 10 afbrændere blev det til og blot fem mål.

“Så er det svært at vinde. Vi spillede i 2. halvleg, som om håndbremsen var trukket, men det er SK’s fortjeneste, at de kom bedst ud af kampen. Hatten af for dem for at kæmpe sig tilbage, efter vi faktisk havde dem i sækken,” udtalte Skanderborgs træner Mikael Jensen.

“De gjorde det svært for os, og da vi heller ikke havde så mange spillere at gøre godt med, slog kræfterne ikke til. Men det er da bittert. Nu må vi bare hjem og træne stenhårdt, så vi er klar til at tage imod Viborg fredag aften,” konstaterede han.

Målscorere for Skanderborg:

Nicoline Berthelsen 7, Sofie Amalie Skovsager 4, Christina Mikkelsen 3, Emilie Løvendorf 3, Louise Andresen 1, Marie Aamand Sørensen 1, Alberte Thorsted 1.

 

Website Security Test