Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Vi mødte overmagten i Kolding

Webredaktør, udgivet d. 8. december, 2012

KIF Kolding – Skanderborg Håndbold 32-25 (20-14)

Det blev det forventede nederlag i Kolding i lørdagens liga opgør. Kolding der fik tryllet både Joakim Boldsen og Lukas Karlsson frem trods skadesmeldinger fra morgenstunden, var os fysisk overlegne og det var hurtigt tydeligt at der ikke var noget at komme efter idag.

Topscorer Peter Balling var ikke istand til at spille dagens kamp, og dermed var vores skudkraft ganske enkelt ikke tilstrækkeligt når Matias Helt og Michael Pedersen i forvejen sad udenfor.

Rasmus Kaagaard var dagens bedste Skanderborg spiller, og kronede en flot indsats med 7 mål, inden træner teamet fornuftigt valgte at spare Kaagaard i det meste af 2. halvleg frem mod den vigtige kamp mod Århus på søndag.

Referater og reaktioner her på siden senere.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Rasmus Kaagaard 7, Kenneth Peters 4, Lasse Justesen 3, Andreas Væver 2, Morten Kirk Olesen 2, Andres Oliver Møller Bjerre 2, Mads Bjørn Eriksen 2, Martin Mauer Larsen 2.

Målscorer KIF Kolding:

Bo Spllerberg 9, Boris Schnuchel 4, Rasmus Jensen 4, Simon Jensen 4, Kasper Irming 3, Frederik Børm 3, Lasse Boesen 2, Joachim Boldsen 1, Cyril Vidues 1, Lukas Sokolic 1.

Website Security Test