Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Væver til VM kval med U21

Webredaktør, udgivet d. 31. december, 2012

Andreas Væver 2012 8Der blev skiftet ud på 3 pladser da landstræner Henrik Kronborg i dag søndag udtog de 16 spillere der skal forsøge at kvalificere U21 herre landsholdet til deres sidste VM slutrunde til sommer.

Lasse Justensen og Martin Mauer Larsen fra Skanderborg Håndbold stod desværre ikke på listen over de udtagne spillere, og derudover manglede også Rasmus Rokkjær fra Mors-Thy Håndbold. Dermed er Andreas Væver eneste nuværende Skanderborg spiller i truppen denne gang.

Martin Risum fra Århus Håndbold var ikke med i samlingen i Århus, og han var eneste nye navn i forhold til de 18 spillere der var samlet.

Holdet samles i København 2. januar og rejser til Slovakiet dagen efter.

Målvogtere:

Thorsten Fries, Vejle – Alexander Jakobsen, Stoholm – Rasmus Bech, Vesthimmerland.

Bagspillere:

Christian Albertsen, Team Tvis Holstebro – Lasse Andersson, TMS Ringsted – Theis Baagøe, BSV – Rasmus Boysen, Skjern Håndbold – Martin Risom, Århus Håndbold – Tobias Ellebæk, Mors-Thy Håndbold, Jonas Langerhuus, Ribe Esbjerg.

Venstre fløje:

Andreas Væver, Skanderborg Håndbold – Bjarke Christensen, Skjern Håndbold

Højre fløje:

Stig Bugge Jensen, TMS Ringsted – Kenneth Bach Hansen, Sønderjyske

Stregspillere:

Lars Mousing Nielsen, Nordsjælland – Rene Antonsen, Aalborg Håndbold

Holdet består af 13 spillere der til dagligt spiller i liga klubber og kun 3 spillere fra 1. division. Pudsigt nok er det de 3 målmænd der alle kommer fra 1. divisionsklubber, mens alle 13 markspillere alle optræder i ligaen.

Spillerne fra ligaen er meget spredt rundt i klubberne. Ud af de 14 hold i herre ligaen, er det således kun Viborg HK, Skive fh og KIF Kolding København der ikke levere spillere til truppen.

 

Website Security Test