Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U14 Pigerne vandt 29-7 ude over Odder

Kirsten B Madsen, udgivet d. 2. december, 2012

Odder – Skanderborg 7-29

Rodet storsejr over bundprop

Det blev som ventet til en let storsejr over puljens bundprop Odder Håndbold. Kampen startede ellers rodet med mange stolpeskud fra Skanderborgs side. Først efter 7 min. bragte Skanderborg sig foran med kampens første mål.

Derefter gik det som forventet, og pigerne havde ikke problemer i at gå til pausen foran med 10 mål. Kampen bød på mange flotte mål, og mange kontra mål. Her viste Skanderborgs Mathilde Schou stor styrke og sikkerhed i afslutningerne. Kampens resultat betyder desværre ikke meget for den samlede stilling i puljen. Her slutter vi på 3. pladsen, som desværre ikke giver adgang til 1. division efter jul. En stor skuffelse for pigerne, som samtidig må sande at Horsens og Rødekro har været marginalt bedre end os. Alle var klar over at de 3 hold skulle kæmpe om de 2 pladser som ville give avancement til 1. division i den meget stærkt besatte pulje 6. Desværre blev vi sorteper.

Målscorere: Stine Kristensen 12, Mathilde Schou 7, Natascha Kejser 4, Monica Viborg 2, Luise Herskind 2, Isabella Frezzolini 1, Rebekka Jørgensen 1. 

 

 

Website Security Test