Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Peters: Der gik kvindehåndbold i den

Webredaktør, udgivet d. 29. december, 2012

Rutinerede Kenneth Peters måtte igen udgå med en skade i hånden efter kun 20 minutter, og kunne ikke deltage mere i kampen. Skanderborgs mest rutinerede spiller var ikke tilfreds med den urutinerede afslutning på kampen.

Kenneth Peters 2012 (3)Jeg fik et vrid i håndleddet midt i 1. halvleg, og kunne ikke spille videre. Der er ikke noget brækket, så jeg håber ikke der går så lang tid, før jeg er klar igen. Jeg tror ikke det betød noget for kampens udfald, at jeg gik ud, for vi dækker rigtigt fint fremme med Væver i vores 5:1forsvar resten af kampen.

Vi spiller egentligt en fin 2. halvleg, Boye står fantastisk men så går der lidt kvindehåndbold i den. Vi har flere chancer for at komme afgørende foran, men så smider vi boldene væk. Vores overtal var katastrofalt dårligt, og i afslutningen skulle vi jo bare have slået bolden i jorden, og have ladet tiden gå. Vi er igen for urutinerede, men sådan er det jo at have ligaens yngste hold.

Vi havde alle chancer til sidst, og vi skal lære at man ikke må give dommerne mulighed for at dømme den sidste mod Balling. Det var helt unødvendigt at komme i den situation, og det skal vi lære noget af.

Website Security Test