Landsholdsdebut til 2 SHEA drenge
Det danske U19 landshold sluttede på tredjepladsen ved den stærkt besatte Victor’s Cup i den tyske by Merzig.
Semifinalen stod mod Tysklands europamestre, og det var en lovligt stor mundfuld for det danske mandskab, der udelukkende bestod af 1. års spillere til denne turnering.
Nederlaget i semifinalen, betød at danskerne lørdag aften skulle spille om tredjepladsen mod Polen – et opgør, danskerne vandt 30-23 efter føring 16-10 ved pausen.
Der var landsholds debut til de 2 Skanderborg spillere, Martin Laursen (billedet) og Patrick Pedersen, og de lavede hhv. 13 og 6 mål igennem turneringen.