Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Krickau: Vi ville bare vinde

Webredaktør, udgivet d. 22. december, 2012

To af de tre trænere i vores træner trekløver, Jesper Holm og Nicolej Krickau, var lettede og lettere opstemte efter den vigtige hjemmesejr.

Jesper Holm Nicolej Krickau 2012Krickau:

Vi havde en rigtig god følelse op til kampen i dag. Hele dagen har spillerne udvist den attitude at vi VILLE vinde, og ikke SKULLE vinde. Vi kunne mærke det både i optakten, under opvarmningen og i pausen, ud over selvfølgeligt på banen. Håndbold er ligegyldigt i en kamp som den i dag, det handlede udelukkende om hvem der VILLE det mest, og det ville vi. Spillerne viste at denne kamp ville vi vinde og det kan vi kun tage hatten af for.

Holm:

Vi kommer til at dække forkert op i 1. halvleg. Vi falder alt for langt væk fra vores aftaler og har alt for meget fokus på Heino Holm. Det får vi justeret i pausen og så syntes jeg vi har fint kontrol over kampen efter 35-40 minutter.

Med lidt mere tur i den i overtalsspillet kunne vi såmænd godt have lukket kampen endnu tidligere.

Stor ros til Morten Kirk Olesen, han var fremragende i dag. Vi har brugt meget tid på at coache ham på det seneste, og i torsdags til træning havde vi faktisk en snak med ham, hvor vi snakkede om at han skulle udvise at han var en af de mere rutinerede spillere på holdet.  Det var han helt enig i, for som han sagde, jeg er jo ved at have lidt travlt, for er det ikke når man bliver 25 år, at det er slut med at være et talent ?

Website Security Test