Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Bredsdorff: I kommer i Top 8

Webredaktør, udgivet d. 9. december, 2012

Den tidligere Skanderborg træner Peter Bredsdorff, var god tilfreds med 2 point på hjemmebane mod sin gamle klub.

Det var nemt at se at Skanderborg havde mere brug for de spillere de manglede, end vi havde. Vi havde nemmere betingelser i dag end man normalt har mod Skanderborg. Balling, Pedersen og Helt ude, gør ondt på et trods alt lille hold som Skanderborg. Vi mangler Kim Andersson, men jeg kan trods alt sætte en landsholdsspiller, Kasper Irming ind i hans fravær. Det er jo lidt andre arbejdsbetingelser her i Kolding end i Skanderborg.

Jeg holder stadig ved at Skanderborg kommer med i slutspillet, selvom de ikke havde niveau til det i dag, men det kommer der.

Jeg er tilfreds med de 2 store tunge perioder i kampen hvor vi dækker 4:2. Det var en god øvelse at dække 4:2 mod nogle spillere der i hurtighed sagtens kunne matche os. Det er godt for os at få testet tingene af mod nogle meget hurtige folk, som Skanderborg har.

Det havde set noget anderledes ud hvis Skanderborg havde haft en mere erfaren højre back med, som kunne have skabt mere uro. Hvis Kaagaard havde fået noget mere support, så kunne det godt have voldt os problemer. Jeg var imponeret over Rasmus Kaagaard, han scorer nogle virkeligt flotte mål, og det var bestemt ikke med vores gode vilje. Til gengæld kom der ikke så meget fra Morten Kirk Olesen, der ikke rigtigt kom frem til noget i dag.

Website Security Test