Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Boye: Andersson redder TMS

Webredaktør, udgivet d. 28. december, 2012

John Boye kom på banen i stedet for skadede Jonas Hansen efter 25 minutter af torsdagens kamp mod TMS Ringsted. De sidste 30 minutter fandt den rutinerede målmand storspillet frem.

John Boye 2012 (2)Det gik ganske fornuftigt i dag for mig. Jeg har altid haft et godt tag på TMS Ringsted, hvorfor ved jeg ikke rigtigt. Til gengæld havde jeg ikke et godt tag på den unge Lasse Andersson. Jeg har aldrig set knægten før, men han er en fin spiller må jeg sige. Han har et godt skud og vi fik aldrig indstillet os på ham, selvom han vel spiller 40 minutter af kampen. Så det er sgu lidt ærgerligt at en U18 spiller skal hive et point hjem til dem, men stor ros til den unge mand. Det var for urutineret af os at lade ham få den sidste afslutning midt foran mål, der burde vi have presset en afslutning længere ud mod kanten. Vi havde godt styr på Sjøberg og Johannesen, så det er lidt skuffende at vi ikke formår at indstille os på de øvrige spillere. Men et godt råd til de næste målmænd der skal møde Lasse Andersson, må være at de skal kigge lidt video på ham, for nu findes der da i det mindste lidt materiale på ham.

Website Security Test