Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ungdomsreferater uge 47 2012

Kirsten B Madsen, udgivet d. 24. november, 2012

U14 pige A                               

Skanderborg-Horsens 21-18 (10-8)

Vandt tæt lokalopgør og er klar til kval. turnering
Pigerne skulle møde Horsens i Morten Børup hallen, og havde vundet første indbyrdes opgør med 2 mål. Til dagens kamp var vi så heldige at Cecilie Bonne kunne hjælpe på målmandsposten, og det gjorde hun rigtig fint.

Kampen var meget jævnbyrdig i første halvleg, hvor holdene skiftedes til at føre, men Skanderborg går til halvleg med en føring på 10-8 – hvor især Alberte Frederiksen og Rebecca Hansen gjorde en stor indsats.

Horsens kommer godt bedst fra start i 2 halvleg, og får scoret de første 3 mål. Der går hele 7 min. inden vi scorer det første mål. Herfra er kampen igen meget jævnbyrdig, men vi får gang i rigtig fint stregspil og flere gode assists af Signe Meldgaard, som Malene Møller enten scorer på eller får trukket et straffe. Amanda Nørgaard scorer sikkert på 3 straffekast, og Signe Meldgaard på et. Helene Andersen på fløjen får i de sidste minutter lavet mål, og i næste angreb trukket et straffe hvilket var med til at lukke kampen.

Skanderborg holdet havde et par skadede spillere, og en enkelt udlånt til første holdet, men med en rigtig fin hold indsats lykkedes det at trække sejren hjem.. En rigtig god kamp af hele holdet, som virkelig udvikler sig fra gang til gang.
Vi fører nu puljen sikkert med 14 point og med et forspring på 4 point til nr. 2 i puljen. Holdet er dermed sikker på at skulle deltage i en kval. turnering 9. december om en enkelt plads i 2 division efter jul.

Målscorere:
Malene Møller 4, Helene Andersen 3, Alberte Frederiksen 3, Rebecca Hansen 3, Amanda Nørgaard 3, Sofie Sletskov 2, Amalie Hammer 1, Signe Meldgaard 1, Freya Nielsen 1

 

U12 pige A                               

Brædstrup – Skanderborg 5-23 (2-13)

Succes med 4-2 forsvar

Skanderborgs U12 A piger indviede deres ny udebanetrøjer med en storsejr på 5-23 over Brædstrup i Brædstrup hallen.
Skanderborg startede kampen med et hurtigt mål i det første angreb, og herefter viste det sig hurtigt, at de seneste ugers træning med 4-2 forsvar splittede Brædstrups angreb totalt. De få skud, som kom forbi det stærke forsvar kunne let redes af Anna Kristensen i Skanderborg målet.

Skanderborg kunne derfor gå til pausen med en føring på 2-13.

Som pauseføringen også antyder, fungerede angrebet i dag også. De seneste kampe har ellers givet grå hår på trænerbænken, på grund af for dårlige afslutninger, men i dag viste pigerne et flot overblik for at få skabt kvalificerede afslutninger både i kontra og i det etablerede angreb. Målene kom fra alle positioner, således er målene fordelt over 8 spillere.
Kampen sluttede 5-23 og hermed har Brædstrup lidt at arbejde med inden de 2 hold igen mødes på tirsdag i træningshallen  Skanderborg

U12 pige B

Skanderborg-Horsens 3-20 (1-9)

Nedtur

Det var en sej kamp for Skanderborgs piger, der havde mange skud på mål – men desværre røg kun 3 ind.  

 

Website Security Test