Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ungdomsreferater uge 46 2012

Kirsten B Madsen, udgivet d. 18. november, 2012

U14 pige division                                 

Rødekro – Skanderborg 28-22 (12-9)

Nederlag i vanskelig udekamp

Efter sejr i de to foregående opgør mod Rødekro i denne sæson tabte Skanderborg den svære udekamp torsdag aften i Åbenrå mod Rødekro.

Efter en lidt skæv start fik vi kontakt ved 5-5. Herefter fulgtes holdene ad gennem det meste af 1. halvleg. Ved stillingen 9-9 efter 20 min. vrikker stregspiller Rebekka Jørgensen om på foden, og må udgå. Det gør at Skanderborg må spille med helt uprøvede spillere på stregen gennem resten af kampen, da vi kun havde en stregspiller med til kampen. 

Det gav lidt udfordringer som vi forsøgte at løse bedst muligt, men det var tydeligt, at vi manglede Rebekka. Pigerne kæmpede, og var flere gange gennem 2 halvleg tæt på at få kontakt, men måtte se sig slået af et på dagen bedre hold. I slutminutterne måtte også Signe Kirk udgå med en fibersprængning i maven. Så med 2 skader og et nederlag, må det betegnes om en rigtig skidt aften i det sønderjyske.

Kampen om en plads i 1. division efter jul er endnu ikke tabt, men vejen er blevet svære for pigerne. Horsens og Rødekro lige nu ligger på de to pladser, der giver adgang til 1. division, men Skanderborg er lige efter.

Målscorere for Skanderborg: Stine Kristensen 6, Natascha Kejser 6, Isabella Frezzoline 5, Signe Kirk 3, Rebekka Jørgensen 2

U12 pige A                               

Skanderborg – ØHK/Hedensted 10-3 (5-1)

Kæmper for AA række efter jul

For 2 gang på 2 uger blev det til sejr over Hedensted, og igen blev det med en meget lav målscore.

Efter en sejr på 8-6 i Hedensted blev hjemmekampen vundet med hele 10-3. Fra første fløjt virkede pigerne klar og udbyggede stille og roligt føringen til pause stillingen på 5-1. Sejren blev grundlagt på godt forsvarsspil og gode redninger. Dette resulterede i flere kontrascoringer, som var med til at gøre det svært for Hedensted at komme ind i kampen. Sejren lover godt for de kommende kampe. Vi har nu 2 kampe mod Brædstrup, som gerne skal vindes, inden de afgørende kampe om pladserne i AA efter jul.

Målscorere: Oline Bertram 3, Marie Andersen 2, Caroline Callesøe 1, Sofia Børglum 1, Mie Lyngsbo 1, Stinne Benfeldt 1, Sarah Jensen 1

U14 pige A                               

Hedensted – Skanderborg 11-22 (8-9)

Knusende sejr over rækkens nr. 2

Det var rækkens nr. 1 og 2., der mødtes i Hedensted søndag aften. Hedensted var inden kampen det eneste hold, der havde taget point mod Skanderborg, som med en sejr kunne komme rigtig tæt på en samlet sejr i puljen. Med en opadgående formkurve, og for første gang en bænk med hele tre udskiftningsspillere, var der optimisme forud for opgøret.

Skanderborg fik igen en rigtig god start. Med hurtigt angrebsspil og gode kombinationer, og en effektiv 5-1 opstilling i forsvaret stod der allerede efter 11 minutter 2-7 i Skanderborgs favør. Herefter kom Hedensted stille og roligt med i kampen og bragte sig på 7-8 i det 23. minut og 8-9 på straffe lige inden pausen.  Skanderborg havde egentlig spillet en god halvleg og med en smule mere kvalitet i angrebsspillet, havde holdet også haft en komfortabel føring ved pausen.

I 2. halvleg blev tingene sat på plads. Hedensted scorede sit første mål i det 22. minut til 10-21. Forsvarsspillet fungerede perfekt, og Camilla Enevoldsen leverede en stabil indsats i målet. Mange af Skanderborgs mål blev sat ind på kontraangreb, og i takt med at Hedensted-spillerne blev trætte, kom Skanderborg lettere og lettere til scoringerne. Hele holdet gjorde en fin figur, men specielt Sofie Sletskov og Mathilde Schou spillede begge en meget overbevisende kamp.

Efter kampen sagde Rene: “Det gik som forventet. Det vi så dag, er det, vi har arbejdet med. Vi vandt med 10 (11!) mål, fordi vi lige nu kan se udvikling fra kamp til kamp”.

Målscorere: Mathilde Schou 5, Sofie Sletskov 4, Louise Hansen 4, Amalie Hammer 2, Signe Meldgaard 2, Alberte Frederiksen 1, Rebekka Hansen 1, Amanda Nørgaard 1, Freya Nielsen 1.

 

 

Website Security Test