Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Ungdomsreferater uge 45 2012

Kirsten B Madsen, udgivet d. 11. november, 2012

 

U14 Pige division Fredericia – Skanderborg 13-25 (4-10)

 Alle gode gange tre.

Efter to tvivlsomme kampe på udebane, var tid til at se pigerne spille god håndbold på fremmed gulv. Skanderborg pigerne vidste at denne kamp var vigtig, hvilket skinnede klart igennem allerede fra første fløjt, der blev kæmpet indædt både i forsvaret og angrebet. Forsvaret i første halvleg var ganske simpelt fantastisk, at holde en så god modstander nede på 4 mål viser klasse. Første halvleg endte 4-10, hvilket også viste at Fredericia kæmpede med alt de havde. I anden halvleg løb hjemmeholdet lidt tør for kræfter og Skanderborg fortsatte med en koncentreret indsats så kampen endte 13-25. Angrebsmæssigt viser pigerne en fantastisk bredde, da alle markspillere fik sendt bolden ind bag modstanderens målmand, også den nye pige på holdet Louise Herskind, du bydes velkommen til. Nu kan pigerne se frem til to meget vigtige kampe mod Rødekro og Horsens velvidende, at de kan spille fantastisk håndbold. Vi glæder til følge holdet, og give dem al den støtte vi kan.
Kampens målscorere:
Stine Kristensen 5, Natascha Kejser 5, Monica Viborg 3, Rebekka Jørgensen 3, Camilla Mangor 3, Isabella Frezzolini 2, Signe Kirk 2, Mathilde Schou 1, Louise Herskind 1.

 

U14 pige A Skanderborg 2 – Billund: 15-7 (7-2)

Rigtig god holdindsats!

For 2. kamp i træk skulle pigerne spille mod Billund. Vi var mange, der med gru kunne huske sidste kamp i Billund, hvor en ti-måls føring næsten blev sat overstyr. Ikke kun fordi pigerne gik kolde, men også fordi Billund spillede virkelig godt i 2. halvleg af hjemmekampen. Så der var ingen forventninger om nogen storsejr, og alle vidste, at der krævedes fuld koncentration i hele kampen.

Skanderborg kom dog godt fra start og var efter 6 minutter foran 3-1. Billund var virkelig opsatte på revanche, brugte det fysiske overtag og spillede meget hårdt i forsvaret. Dette kostede dem nogle udvisninger og i løbet af kampen tre straffekast. Stille og roligt bragte Skanderborg sig foran til pausestillingen 7-2. Skanderborg kunne selvfølgelig have ønsket sig flere mål i angrebet, men lige så forrygende godt var forsvars- og målmandsspillet i hele 1. halvleg.

I anden halvleg kom Billund på 9-6 i det 10. minut – kom gentagelsen fra sidste kamp mon? Nej, heldigvis ikke. Skanderborg kom på 10-6, og så snuppede Anna Kristensen et straffekast, efter at Billund havde brændt et kontra. Dette afgjorde i realiteten kampen, og Skanderborg kom på 13-6 efter fem gode minutter.

Efter kampen udtalte Rene Jacobsen: “Det var en rigtig god holdindsats, hvor mange tog ansvar. Dejligt at se, at der blev kæmpet hele vejen igennem kampen, så der ikke kom et dyk i 2. halvleg.  Så altså endnu et skridt i den rigtige retning for holdet, som fortsat udvikler sig”.

At det var en holdindsats fremgår også af scoringsstatistikken nedenfor.  Flot forsvarsfight og godt målmandsspil. Bare bliv ved.

Målscorere: Freya Nielsen 2, Rebekka Hansen 2, Louise Hansen 2, Amalie Hammer 2, Signe Meldgaard. 2, Alberte Frederiksen 2, Sofie Sletskov 2 og Amanda Nørgaard 1.

 

U14 pige A Ry – Skanderborg 3 26-13

Ned på jorden igen

Efter en flot indsats mod netop Ry i sidste spillerunde kom pigerne ned på jorden igen. Holdet fik en dårlig start og kom hurtigt bagud med 6-0. Herfra var det op ad bakke igennem hele resten af kampen, som også sluttede med et relativt stort Skanderborg nederlag på 26-13.

Pigerne virkede ikke helt klar i dag og har bestemt spillet bedre kampe, men vi kommer igen.

Skanderborgs målscorere: Simone Rotthaus 5, Malene Møller 3, Caroline Callesøe 2, Christine Hallberg 2, Helene Andersen 1

 

Kreds cup U 12 pige 1 Klakring – Skanderborg  6-29

Styrkeforskel
I kreds cup kampene sker der nogle gange det, at der er stor forskel på holdenes styrke. I kampen mod Klakring blev det ret tydeligt at Skanderborg var klart bedre end modstanderen. Fra stillingen 3-1 til Skanderborg scorede vi 9 mål i træk før Klakring fik reduceret til 2-12. Kampen sluttede 29-6 til Skanderborg. Og sejren kunne have været endnu større, for pigerne var ikke så effektive på straffekast, hvor de minsandten misbrugte 6 af de 8.
 
Anna Kristensen havde hele 12 redninger i målet, og Oline Bertram blev topscorer med 9 mål. Alle spillerne blev noteret for mål.

 

U 12 pige 2 Kredskamp: Brande – Skanderborg 2 13-16 (8-7)

Lige kamp

Kampen mod Brande torsdag var en rigtig gyser. Efter et par uger plaget af skader var holdet igen fuldtalligt og klar til kamp.

Pigerne kæmpede i forsvaret mod høje hårdt skydende bag spillere. De viste vilje og fik i angrebet fightet sig til mange straffekast som blev sat ind med stor træfsikkerhed.

Alligevel var de bagud med 8-7 ved pausen.

I 2. halvleg kom der mere tempo i angrebsspillet og især et velfungerende stregspil blev afgørende.

Fem minutter før tid stod der 13-13. Så satte Skanderborg pigerne turbo på og scorede tre mål på stribe til slutresultatet 13-16. Tillykke med sejren piger.

 

U 12 pige 2 Skanderborg 2 – Ejstrup/Hærvejen 15-12 (8-6)

Fortjent sejr

 Pigerne havde fra sidste weekend en revanche til gode. Til træning har der i ugens løb været fokus på afslutningerne – og ikke mindst på at skyde nede i målet.

Dette blev afgørende i denne kamp. Pigerne var klar fra starten og scorede på deres chancer. Holdene fulgtes ad til 6-6 og gik til halvleg med stillingen 8-6.

I anden halvleg kom sejren aldrig i fare. Pigerne diskede op med flotte gennembrud og sikre mål fra stregen.

I forsvaret og på målet blev der kæmpet til sidste fløjt. En velfortjent sejr på 15-12.

 

 

 

 

 

 

 

Website Security Test