Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 Piger vandt topkampen i Randers

Kirsten B Madsen, udgivet d. 26. november, 2012

U18 Piger 1. division                      

Randers HK-Skanderborg Håndbold 25-27 (14-15)SHEA logo

Skanderborg og Randers i intenst opgør

 U18-pigerne fra Randers og Skanderborg serverede søndag for en fyldt Randershal et intenst og medrivende opgør med fremragende håndboldspil.

Sidst, de to hold mødtes, blev det til uafgjort, så der var meget på spil. For begge hold var resultatet desuden vigtigt i kampen om at komme i ligaen efter jul.

Skanderborg var super klar og koncentrerede, og forsvaret havde styr på Randers.

“Vi løste også deres 5-1-forsvar fint, hvor specielt Nicoline og Marie gjorde det godt. Vi blev lidt hårdt ramt af udvisninger, og det ødelagde rytmen for os, så det “kun” blev til en føring på en enkelt ved pausen,” fortæller træner Mikael Jensen.

Anden halvleg startede mere usikkert, og Skanderborg hang efter Randers, som havde en helt fantastisk skydende Anne-Birgitte Spørring. Det var Skanderborgs U16-spiller Othilia Christensen dog også, som sammen med Emilie Løvendorf og Nicoline Berthelsen gjorde det flot i angrebet.

“De var gode til at finde løsninger og til at finde Marie på stregen, som spillede en rigtig god kamp,” siger Mikael Jensen.

Det lykkedes Skanderborg med energi, vilje, udstråling og tro på tingene at løbe med sejren på 27-25 til sidst. Den moral og fight er helt sikkert noget, pigerne kan bruge til noget i de sidste to kampe inden jul – og forhåbentlig i ligaen efter jul.

Næste kamp spilles på søndag 2. december kl. 17.15 i Esbjerg.

Målscorere for Skanderborg:

Marie Aamand Sørensen 9, Othilia Christensen 6, Nicoline Berthelsen 5, Christina Mikkelsen 3, Sofie Amalie Skovsager 2, Louise Andresen 1, Emilie Løvendorf 1.

Website Security Test