U16 Piger videre i pokalturneringen
U16 Piger Elite Cup
Dybbøl – Skanderborg Håndbold 19-35
Skanderborg var for alvor kommet på udebane – denne gang nåede de helt til det historiske sted Dybbøl, og man kan sige, at kampen ligesom Slaget i 1864 stod med en klar vinder allerede fra start.
Dybbøl forsøgte sig efter bedste evne, men allerede efter 15 min. var Skanderborg i front med 9-2.
Det kunne ses på banen, at det var en sen hverdagsaften, og at det havde været en lang køretur. Gentagne gange blev der fra bænken efterlyst mere tempo i spillet. Heldigvis var der mange flotte individuelle finurligheder så som skud, indspil, gennembrud og lange udkast – og redninger. Og Skanderborg kunne derfor også trække ud af opgøret med en sikker udesejr på 19-35.
Spændende, hvem der venter i næste kamp…
Målscorere for Skanderborg:
Marianne Dige 10, Suzanne Bækhøj 6, Thea Riis 6, Amalie Angel 4, Annika Jakobsen 3, Mathilde Bøgh 3, Celine Holst 1, Mathilde Schuster 1 og Stine Kristensen 1