Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 piger vandt igen stort over Vejle

Kirsten B Madsen, udgivet d. 13. november, 2012

U18 Piger 1. division Skanderborg-Vejle 30-16 (18-8)

Skanderborg vandt igen stort over Vejle

Efter Skanderborgs storsejr i sidste weekend i Vejle mødtes de to hold igen søndag i Morten Børup Hallen. Og her gentog tingene sig. Dog blev det ikke til helt  så stor en sejr som sidst, da Skanderborg drog hjem med 27 overskydende mål. Men 14 er da også et pænt tal.

”Uden at spille prangende leverede pigerne det, der skulle til, og når de var koncentrerede i forsvaret, gav det masser af kontramuligheder. Vi fik bygget videre på det, vi arbejder med, for at blive klar til de næste to kampe mod henholdsvis Brabrand og Randers,” sagde træner Mikael Jensen efter kampen.

Højrefløj Sofie Amalie Skovsager havde i den grad tur i den, især med sine kontraløb, og blev topscorer med otte mål, scoret fra næsten alle vinkler på banen – både fra fløj- og  begge backpositioner. Også tre sikre scoringer på straffekast blev det til.

Men også målmand Caroline Østergaard gjorde det godt og havde holdt Vejle nede på 11 mål, da hun efter 14 minutter i anden halvleg ”reddede” et skud med hovedet og måtte udgå med hjernerystelse.

I stedet kom stregspiller Alberte Thorsted på mål, og kastede sig ufortrødent ud i den noget uvante opgave. Mindst to store redninger blev det til foruden et straffe, som Vejle-spilleren knaldede på stolpen – og i vanlig Alberte-stil nåede glæden og begejstringen ud på selv de bagerste rækker i hallen!

Skanderborg tager imod Brabrand søndag 18. november kl. 12.15 i Morten Børup Hallen.

 Målscorere for Skanderborg:

Sofie Amalie Skovsager 8 (3), Nicoline Bertelsen 6, Louise Andresen 5, Emilie Løvendorf 4, Kathrine Angel 3, Alberte Thorsted 2, Christina Mikkelsen 1, Marie Aamand Sørensen 1.

Website Security Test