Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt til Ringsted kampen fredag

Webredaktør, udgivet d. 22. november, 2012

Træner Nicolej Kriskau har traditionen tro, gjort en lille optakt til fredagens spændende ligakamp i Ringsted.

Spændende mulighed…

Kampen fredag i Ringsted kalder vi en super god mulighed. Med mulighed mener vi, at set over den sidste periode er Ringsted klart bedre kørende og med mere selvtillid end os, men at vi tror på vi har evnerne og viljen til at vinde på en meget svær udebane. Ringsted spiller i øjeblikket med kæmpe selvtillid og især hjemme i Ringsted har de leveret udelukkende gode resultater. Det sætter vi en stopper for imorgen. Det bliver en kamp i knald højt tempo, da begge hold gerne vil frem over isen. Begge hold har leveret fine offensive præstationer på det sidste, så det hold der kan finde bund i returløbet samt finde midlerne defensivt, står med stor chance for 2 point. Ringsted spiller som udgangspunkt med et smallere hold end vores, men da de er vant til at spille næsten samtlige minutter med 10-11 mand, så kommer luften ikke til at spille en afgørende forskel.

Der er ikke noget nyt under solen i de ting Ringsted foretager sig, men det er et hold der spiller med stor selvtillid og bare generelt er blevet rigtig dygtige til de ting de kan. De har uden tvivl lagt 2-3 lag på sidste års sæson i Ringsted. Faktisk mener jeg at de spiller mere aggressivt og målrettet end man nogensinde har gjort før i Ringsted. Før i tiden havde de stort fokus på defensiven med primært 3-2-1, hvor man så forsøgte at fedte nogle point hjem på modstandernes fejl. Nu kommer de virkelig med en offensiv tilgang til kampene. Det faktum gør, at det med statsgaranti bliver særdeles underholdene imorgen.

Alt i alt har vi spillet mange gange mod Ringsted på det seneste og det har både givet gode og dårlige minder. Som nævnt i starten er i morgen en god og spændende mulighed for at komme tilbage på sporet med 2 point og dermed et godt minde fra endnu en kamp mod TMS. Vi har i hvert fald tænkt os at tage til Ringsted med stor vilje til at gøre tingene lidt bedre end i den foregående periode.

Website Security Test