Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nicolaj J undrer sig over tilskuere

Webredaktør, udgivet d. 18. november, 2012

Aalborg træner Nicolaj Jacobsen købte en runde øl til sit hold efter kampen I Horsens, og lignede en tilfreds mand efter kampen.

Ja jeg syntes gutterne havde fortjent en øl, da vi nu har vundet 7 kampe i træk. Jeg syntes det var en rigtig god håndboldkamp. Begge hold spiller flot håndbold langt hen af vejen. Vi vidste vi kom op mod et teknisk dygtigt hold som spiller godt håndbold. Skanderborg er godt organiseret og har en god struktur i spillet. Vi vidste at vi skulle slå Skanderborg på fysikken og det var også det der gjorde forskellen i dag. Specielt Johan Jakobsson, Mads Larsen og Kristian Kjelling, gør ondt på Skanderborg forsvaret i dag. Men stor kredit til Skanderborg, som specielt voldte os store problemer i vores defensiv i dag. Til gengæld syntes jeg vi spillede fremragende i angrebet i dag, og vi kunne faktisk have lavet 20 mål i 1. halvleg, men jeg syntes vi sjuskede lidt i afslutningerne. Jonas Hansen stod godt de første 15-20 minutter mens der heldigvis ikke kom helt så mange redninger i den resterende del af kampen.

Efter pausen blev det lidt mere urytmisk, også på grund af flere udvisninger, men 1. halvleg syntes jeg var noget af det flotteste håndbold jeg har set i denne sæson.

Afgørelsen falder ud til vores fordel til sidst forbi vi lige har nogle spillere der har prøvet lidt mere end Skanderborg. Uden at forklejne Mathias Helt i øvrigt, så gav det os lige det luft vi havde brug for, da han brænder straffekast ved 25-27, og så viser Johan Jakobsson og Kristian Kjelling klassen til sidst. I modsætning til Skanderborg, får vi scoret på alle vores chancer de sidste 5 minutter og det afgør kampen endeligt.

Vi er ikke rutinerede nok da vi fører 20-24, der lukker vi Skanderborg ind i kampen igen med 3 hurtige fejl og det er jeg ikke tilfreds med.

Jeg undrer mig meget over at der ikke kommer flere tilskuere i dag, jeg syntes Skanderborg spiller noget meget seværdigt håndbold, så det er synd og skam at der ikke er flere der bakker op om holdet. Det er jo en super arena at spille i, så jeg forstår ikke hvorfor der kun sidder 3-400 tilskuere og kigger. Folk heromkring Horsens og Skanderborg går glip af noget flot håndbold.  

Website Security Test