Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nederlag til Aalborg i flot håndboldkamp

Webredaktør, udgivet d. 17. november, 2012

Skanderborg Håndbold – Aalborg Håndbold 28-31 (15-18)

Det blev til et nederlag på 3 mål til Aalborg Håndbold, foran et meget skuffende antal tilskuere i Forum Horsens. Der var ellers lagt op til en spændende håndboldkamp, så her blev de fremmødte bestemt ikke skuffet. Det var en flot håndboldkamp men desværre blev det igen til et af de ”hæderlige” nederlag til et top 5 hold.

1.halvleg var helt lige frem til den 25. minut hvor stillingen var 14-14, hvor et par kendelser gik imod hjemmeholdet og Aalborg fik skabt noget Top 5 luft inden pausen via 15-18.

Anden halvleg startede med en Aalborg scoring men et par hurtige kontra mål fra hjemmeholdet bragte igen balance i stillingen. Aalborg var hele tiden 2-4 mål foran, indtil der manglede 10 minutter af kampen. Her kom Skanderborg tættere på igen og både ved 26-27 og 27-28 var kampen helt åben. Igen var vi uskarpe i slutfasen, med afslutninger forbi mål og brændte straffekast. Det tunge skyts fra Aalborg stjernerne blev kørt i stilling og Kjelling og Jakobsson afgjorde kampen fra distancen de sidste minutter.

Slutresultatet 28-31 efter en flot håndboldkamp, men igen ingen point på Skanderborg kontoen. Killer instinktet i slutfasen er ikke til stede på det grønne hold i denne periode af sæsonen, og den skal findes frem inden fredagens kamp på udebane i Ringsted. Vi kan ikke blive ved med at være tilfredse med hæderlige nederlag, vi skal til at have point på kontoen i Skanderborg.

Kampsponsor SAMBA valgte Andreas Væver som ”man of the match”.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Kasper Povlsgaard 6, Peter Balling 6, Andreas Væver 5, Matias Helt 4, Michael Pedersen 3, Jacob Legind 3, Morten Kirk Olesen 1.

Målscorer Aalborg Håndbold:

Kristian Kjelling 8, Johan Jakobsson 7, Niclas Barud 6, Mads Mensah 5, Jan Lennartsson 2, Rune Spliid 2, Tobias Aren 1.

Website Security Test