Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hagenbo: Respekt for Skanderborg

Webredaktør, udgivet d. 24. november, 2012

Den tidligere pølsemand og TMS, FIF og FCK træner Mik Hagenbo, var i Ringsted hallen til fredagens liga kamp. Den skarpe håndbold debattør havde masser af roser til Skanderborg holdet efter kampen.

Jeg syntes Skanderborg viste, at de er et veltrænet hold, der er ordentligt struktureret, de ved hvad de gør og de var helt klar til dagens opgave.

Det er imponerende at Skanderborg med den fysik de har, kan lægge så godt et tryk i angrebsspillet. Det er jo ikke de største spillere i verden i 8660, men de spiller hurtigt og tålmodigt, og kommer i de fleste tilfælde frem til nogle rigtigt gode afslutninger.

Jeg så også Skanderborg sidste år og jeg er imponeret over den organisation der er på holdet. Det er tydeligt, når man ser de 2 hold løbe på banen i dag, at Skanderborg er bedre trænet end Ringsted. Jeg har set Ringsted flere gange i år, og de har spillet godt syntes jeg, men jeg tror ikke rigtigt, de er i form. Jeg er bange for de falder lidt sammen nu, de får nogle svære kampe i den kommende periode. Ringsted har fået nogle flotte point på hjemmebane, og de har også stadig chancen for at klare overlevelse i ligaen i år. Specielt fordi Nordsjælland tilsyneladende er helt væk lige nu, så der er muligheder for Ringsted.

Jeg syntes at Skanderborg viste en kæmpe forskel på de 2 hold i dag. Resultatet er meget forkert i forhold til kampen. Skanderborg kan jo vinde med betydeligt mere, men vælger at spare en masse spillere. Povlsgaard sidder ude længe og her går Kenneth Peters ind og gør det rigtigt flot i stedet. Mathias Helt går tidligt i stykker, men niveauet falder ikke uanset hvem der kommer ind.

Det er dejligt at se den kontrafase og så luner det i en gammel talenttræners hjerte at se at de slutter kampen med et hold udelukkende af helt unge spillere. Respekt for det Skanderborg, slutter den tidligere pølsemand fra rådhuspladsen.

Website Security Test