Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Første nederlag til U18 Drenge

Webredaktør, udgivet d. 21. november, 2012

DM revanche nr. 2 fra sidste års DM finale mod Århus Håndbold blev en meget seværdig håndboldkamp. Skæring hallen var fyldt og stemningen var som altid i top når de 2 lokalrivaler mødes.

Efter en lige start trak Århus fra inden pausen og kunne gå i omklædningen foran 16-12. Den føring holdt langt hen i kampen, men som altid blev der fightet til den store guldmedalje og Skanderborg kom tilbage med 5 minutter tilbage. En hektisk afslutning, hvor udeholdet ikke var skarpe nok da afgørelsen faldt. 2 chancer blev misset da Skanderborg havde chancen for at udligne 2 minutter før tid, og man skal også tage hatten af for Århus, der var kloge da de fik scoret et meget vigtigt mål i undertal til slut. Til sidst satsede Skanderborg hele butikken og Århus udnyttede satsningen til at slå sejren fast med 32-29.

Den omvendte kamp endte uafgjort for godt en uge siden, og det har været 2 meget seværdige U18 kampe.

Århus er med dagens sejr nu kvalificeret til ligaen efter jul, mens Skanderborg stadig skal have hentet mindst 4 point i de 3 sidste kampe.

Website Security Test