Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Spiller reaktioner efter kampen

Webredaktør, udgivet d. 23. oktober, 2012

Peter BallingPeter Balling

Jeg er lidt skuffet lige nu, jeg syntes vi havde chancen for at drille BSV men vi manglede lige de sidste 5% for at nå helt op. Vi var ikke helt skarpe nok da det gjaldt, men jeg syntes vi nærmer os. De får kun et mål fra deres stregspillere til sammen og deres fløje bidrager heller ikke meget til festen. Derimod får deres bagspillere for meget plads i dag, de vandt helt klart kampen for BSV.

Jeg ramte ikke helt topniveau i dag men jeg syntes jeg fik lavet flere gode aktioner hvor jeg fik gjort mine medspillere gode. Jeg fik lavet en del mål i de første kampe, så det er vel meget logisk at modstanderne holder meget øje med mig lige for tiden. Det skal jeg prøve at udnytte positivt og jeg syntes alt i alt min indsats i dag var godkendt.

Jonas Hansen

Jeg lever ikke op til det jeg skulle i dag. Det er hamrende ærgerligt at vi ikke holder niveau i vores forsvarsspil og at jeg ikke selv tager flere bolde i dag, for med det angrebsspil vi fik leveret kunne godt have betydet point i dag. Jeg bliver lidt for ivrig og kommer til at gå for tidligt i mange situationer, specielt i 1. halvleg.  Vi fik en god snak i pausen og startede på en frisk i forsvaret, og det gik også en anelse bedre i 2. halvleg, men stadig ikke godt nok. Jeg skulle ha ramt topniveau hvis vi skulle have taget point i dag, og det gjorde jeg langt fra.

Det er fint vi kunne vinde kontra kampen mod BSV og i det hele taget at vi får spillet mere bredt end i de seneste kampe. Nu glæder jeg mig allerede til vi skal på langfart til Nordsjælland på lørdag, der går vi efter 2 point. Jeg syntes vi får flere og flere momenter ind i vores spil, og når vi rammer dagen hvor det fungere i begge ender, så skal vi nok få drillet et eller to af de store hold senere på sæsonen.

Lasse Justesen

Lasse Justesen har imponeret i sin første sæson som seniorspiller, og lavede i dag 6 mål på kun 7 forsøg.

Ja jeg syntes bestemt det var en godkendt indsats fra min side i dag, jeg er godt tilfreds lige nu. Vi havde aftalt at vi skulle spille frit i alle 60 minutter, og så måtte vi se hvor langt det rakte i løbet af kampen. Med lidt held så var det blevet helt tæt til slut. BSV fløjene løber jo meget stærkt frem af banen men vi havde snakket om at det nogle gange går knap så stærkt den modsatte vej, og det holdt jo meget godt stik i dag. Jeg holdt Casper U. Mortensen fra kontra fadet i dag men fik selv lavet nogle stykker på den konto, så jeg er rigtigt godt tilfreds på det område.

Jeg havde ikke forventet så meget spilletid inden sæsonen, så jeg knokler bare på og jeg får bygget mere og mere selvtillid på som det går lige nu.

Website Security Test