Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Justesen vender hjem for en dag

Webredaktør, udgivet d. 16. oktober, 2012

Lasse JustesenLasse Justesen der i sin første sæson som senior spiller, er blevet en fast del af liga truppen, vender for en kort bemærkning hjem til fødebyen Holstebro i onsdagens kamp mod Team Tvis Holstebro.

Den unge højre fløj blev tilknyttet akademiet SHEA som 2. års U16 spiller og har boet i Skanderborg siden. Han skrev før denne sæson kontrakt med Skanderborg Håndbold og har gjort det rigtigt flot i de første 6 kampe i ligaen og har scoret 12 mål indtil videre i sæsonen, senest 5 mål mod Skive i lørdags.

Jeg er opvokset i Holstebro og spillede i Team Tvis Holstebro inden jeg skiftede til SHEA for godt 3 år siden. Jeg har lært utroligt meget på SHEA og i min tid i Skanderborg, og jeg har fået meget mere spilletid i ligaen end jeg havde forventet. Springet fra U18 til senior har været forholdsvis nemt, fordi jeg via SHEA har trænet med seniorholdet igennem hele min U18 tid, så jeg kendte alle spillerne i forvejen.

Det bliver rigtigt sjovt at skulle spille mod min gamle klub. Jeg er ikke nervøs på forhånd men det bliver lidt specielt og jeg glæder mig rigtigt meget. Min familie bor stadig i Holstebro, så de må jo finde ud af hvem de holder med når kampen går i gang.

Jeg har spillet på hold med Christian Albertsen og Anders Mose i mine ungdomsår i Holstebro, så det bliver da sjovt at skulle møde dem igen som senior.

Vi er 3 højre fløje i truppen i Skanderborg, men både Andreas Lønberg og Jakob Larsen har været skadet i perioder, så jeg har bare forsøgt at tage chancen når den har budt sig. Vi har det fint sammen og det er godt med noget konkurrence til dagligt. Jeg vil bare fortsætte med at klø på til træning, og så må vi se hvor meget spilletid jeg kan tilkæmpe mig videre i sæsonen.

Jeg føler mig rigtigt godt tilpas i Skanderborg. Vi har en god harmoni i truppen og jeg syntes vi har et meget spændende hold, som kan udvikle sig meget endnu.

Website Security Test