Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Holm: Uafgjort var OK

Webredaktør, udgivet d. 27. oktober, 2012

Jesper HolmCheftræner Jesper Holm var rimeligt afklaret over det uafgjorte resultat.

Når man spiller uafgjort så ærgrer begge hold sig tit og det tror jeg også begge hold gør i dag. Set over 60 minutter syntes jeg det er fair at den ender med pointdeling, Nordsjælland kunne have lukket kampen med 5-6 minutter igen men er til gengæld lidt heldige med udligningen.

Vi spiller helt overordnet en dårlig kamp. Der er ikke ret mange der rigtigt rammer noget i dag og vi bliver også lidt ramt på resurserne. Jonas Hansen måtte melde fra inden afrejsen og Andreas Væver og Rasmus Kaagaard var syge og de er vigtige spillere for os. Vi kommer rigtigt skidt fra start og er bagud 4-0 og det hele bliver lidt op af bakke. Så jeg er egentligt godt tilfreds med at vi trods alt får et point når vi samlet set ikke præstere særlig godt i dag. Jeg syntes Michael Pedersen og Mathias Helt gør det fornuftigt i dag og John Boyes præstation i målet var også godkendt. Vi manglede et dumt svin i de sidste sekunder af kampen, da Morten Nyberg får afsluttet. Det var lidt ynkeligt at der ikke er nogen der går frem og sætter en hårdere tackling når der kun er få sekunder tilbage, der var vi alt for pæne.

Website Security Test