Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

HC Lund: Vi er langt nede i niveau

Webredaktør, udgivet d. 28. oktober, 2012

Den rutinerede og sympatiske playmaker fra Nordsjælland, H C Lund lignede en skuffet og lidt frustreret spiller efter kampen.

Det var ikke den kønneste håndboldkamp i dag. Resultatet var vel rimeligt fair men jeg er nu alligevel lidt skuffet over at vi ikke rykker fra, da vi havde chancen med 5-10 minutter igen.

Vi havde snakket om at vi skulle løbe godt hjem og det lykkedes rimeligt godt hen af vejen. Vores træner var syg op til kampen så vi havde overhovedet ikke fået mulighed for at se video på Skanderborg. Jeg syntes vi er langt nede i niveau i denne sæson. Vi står egentligt fint nok i forsvaret men vi er langt væk rent angrebsmæssigt i denne sæson. Vi lider stadig under at vi har skiftet rigtigt meget ud på vores hold, og det tager lang tid at spille et næsten nyt hold sammen.

Den økonomiske situation der er i klubben lige nu, skal vi ikke undskylde vores manglende niveau med, men det er klart at det skaber en masse usikkerhed blandt mange af vores spillere. Det kan jo ikke undgås at man bliver berørt af, om man kan risikere ikke at kunne betale husleje og andre forpligtigelser. Det virker i hvert fald som om vi er nemme at slå ud når det ikke lige kører, og det kan selvfølgeligt godt have en sammenhæng med den usikkerhed der sidder i baghovedet.

Website Security Test