Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Reaktioner fra Ribe-Esbjerg lejren

Webredaktør, udgivet d. 30. september, 2012

Nick Rasmussen

Ribe-Esbjerg træner Nick Rasmussen var en glad mand efter sejren i Morten Børup Hallen lørdag eftermiddag.

“Det var en kamp med en enorm intensitet, vi har 1. halvleg og Skanderborg sidder på 2. halvleg. Da der mangler 10 minutter af kampen kan sejren jo gå til begge sider men Skanderborg har overhånden på det tidspunkt. Jeg syntes det var stærkt af mit hold at vende tingene til slut.

Det var en kamp mellem 2 hold der ikke er bange for at tage initiativ, og forsøge at ændre taktik for at ændre kampens forløb, så jeg syntes det var en meget seværdig kamp i dag.

Jeg er lidt overrasket over at vi kan vinde i Skanderborg i dag. Jeg syntes Skanderborg har været stærkt spillende i opstarten og jeg tror stadig på at Skanderborg har gode chancer for at ende i slutspillet. Det er et af de bredeste hold i ligaen og der er masser af faglighed omkring holdet og de har vist en stigende kurve gennem de sidste 3 sæsoner.

Kasper Larsen

Ribe-Esbjerg hentede den talentfulde målmand Kasper Larsen til klubben fra Århus Håndbold før denne sæson, og den unge målmand har fået en fremragende start i sin nye klub og stod også en flot kamp for oprykkerne i Morten Børup Hallen.

“Ja jeg er rigtigt godt tilfreds med mit skifte til Ribe-Esbjerg. Jeg er faldet godt til og jeg har brug for noget spilletid for at udvikle mig yderligere. Det får jeg her i min nye klub så det har været det helt rigtige valg for mig at skifte væk fra Århus Håndbold og få noget mere spilletid.

Vi har et godt forsvar og selvom der kommer flere helt frie chancer når vi dækker 3:2:1 så er det gået helt fint for mig.

Jeg er overrasket over at vi spillede så godt i 1. halvleg. Det blev noget tju bang håndbold i de første 30 minutter men Skanderborg kommer stærkt tilbage efter pausen, og jeg var ved at tro at vi tabte til sidst. Heldigvis blev Langerhuus ved med at score , og han vinder kampen for os i dag.”

Website Security Test